KP Komponenter har investeret i en ZEISS Rondcom 60A formtester.
16-11-2009
Formtesteren er en særlig målemaskine, som er beregnet til at måle rundhed, cylindricitet, rethed eller kast som led i en analyse af et emnes/huls topografi. Målemaskinen har en målenøjagtighed på 0,02 my.
Investeringen er foretaget i tråd med KP Komponenters strategi om at kunne agere som totalleverandør.
”Ligesom vores investering i Termisk afgratning og Honing, er der her tale om en investering, som øger muligheden for at vores kunder vælger KP Komponenter som ’one stop’ leverandør”, udtaler Salgschef Stephan Neuert, og fortsætter: ”Vi ser en stigende tendens til at vore kunder outsourcer produktion og flytter opgaver mellem leverandører, - i den proces handler det om at kunne imødekomme kundens ønsker, og det gør vi ved løbende at opgradere og udvide vore kompetencer”.
Den nye målemaskine styrker den løbende indsats i virksomheden, på at øge kvaliteten i de emner der afleveres til kunderne. KP Komponenter kan nu dokumentere den høje kvalitet indenfor rund- og rethed.




